Andagt: The Island

august 19, 2008

Tanker omkring filmen “The Island” fra mødet tirsdag den 19. august hos Cung Hu i Ringe.

I filmen “The Island” lever klonerne ligesom i deres egen verden. De kender ikke verden uden for og de er blevet indbildt et falskt håb.

På en måde kan man sammenlige dem med os mennesker på jorden i dag. Vi lever i vores eget samfund, vælger politikere, der skal lede vores land, laver regler og love, har idoler og så videre. Vi er som fisk i et aquarium, vi forstår kun ting, der foregår og er inden for vores egen lille verdens grænser; og glemmer ofte Gud – og gør ham på en eller anden måde så unødvendig som muligt.

Men det er vigtigt, at vi i vores samfund, på samme måde som klonerne, stopper op og stiller spørgsmål til hvorfor vi eksisterer og om det vi gør nu også er rigtigt?

Vi finder ikke altid klare svar, men vi må bare håbe. En dag vil det vise sig at give mening.

En dag vil vi se verden uden for vores “aquarium”.